LSP, eller Language Server Protocol, er en standardiseret protokol, der gør det muligt for kodeeditorer og udviklingsmiljøer at kommunikere med sprogspecifikke værktøjer på en ensartet måde. Protokollen definerer, hvordan funktioner som autoudfyldning, fejlfinding, kode-navigation og dokumentation kan leveres uafhængigt af både programmeringssprog og editor.
Grundideen bag Language Server Protocol er at adskille selve editoren fra den logik, der forstår et bestemt programmeringssprog. Før LSP skulle hver editor have sin egen implementation af støtte for hvert sprog, hvilket førte til meget dobbeltarbejde og ujævn kvalitet. Med LSP kan en editor i stedet fungere som en klient, der sender forespørgsler til en såkaldt language server, som har den dybe viden om sprogets syntaks, semantik og regler. Kommunikation mellem klient og server foregår typisk via JSON-RPC over standard input/output eller sockets.
Når en udvikler skriver kode, kan editoren via LSP spørge language serveren om forslag til kodefuldførelse, information om symboler, markering af syntaksfejl eller hjælp til at omdøbe variabler på tværs af et helt projekt. Det betyder, at den samme language server kan bruges i mange forskellige editorer, såsom Visual Studio Code, Neovim, Emacs eller IntelliJ-baserede miljøer, uden at funktionaliteten skal implementeres på ny hver gang.
LSP understøtter en lang række avancerede funktioner, herunder “go to definition”, “find references”, hover-information og diagnostik, som giver advarsler og fejl direkte i koden. Protokollen er designet til at være udvidelig, så nye capabilities kan tilføjes over tid, uden at ældre klienter og servere bryder sammen. Det har gjort LSP til et levende økosystem med mange open source-implementeringer for sprog som Python, JavaScript, TypeScript, Rust, Go og C++.
I praksis har Language Server Protocol haft stor betydning for udvikleroplevelsen. Den har sænket barrieren for at bygge gode editorværktøjer til nye eller nicheprægede sprog og har bidraget til mere ensartet funktionalitet på tværs af platforme. Samtidig giver den udviklere frihed til at vælge den editor, de foretrækker, uden at gå på kompromis med intelligente sprogværktøjer. LSP kan derfor ses som en central byggesten i moderne softwareudvikling, hvor fleksibilitet, genbrug og konsistens er vigtige principper.